uafhængige organer, der er oprettet ved national lov og med mandat til at beskytte og fremme menneskerettighederne inden for nationalstaten
Disse institutioner er nøgleelementer i et stærkt og effektivt nationalt system for menneskerettighedsbeskyttelse, forudsat at de er baseret på national lovgivning, er uafhængige af regeringen og har et bredt mandat til at dække alle de internationale menneskerettighedsstandarder, understøttes af et flersidigt medlemskab, pålægges at arbejde med såvel civilsamfundet som staten og i øvrigt er velfungerende. Nationale menneskerettighederinstitutioner har beføjelse til at fremme og beskytte menneskerettighederne. At fremme menneskerettigheder indebærer rådgivning af regeringen inden for forskellige menneskerettighedsspørgsmål samt oplysning og bevidsthedsfremmende aktiviteter omkring menneskerettigheder. Institutionernes beføjelse til at beskytte menneskerettighederne omfatter overvågning af menneskerettighedskrænkelser og anbefalinger til forbedring af den aktuelle menneskerettighedssituation. Med hensyn til beskyttelse kan institutionernes mandat også omfatte beføjelse til at modtage, undersøge og afgøre klagesager og at fremsætte hensigtsmæssige anbefalinger, såsom forslag til ny lovgivning og revision af eksisterende lovgivning eller nye politiske foranstaltninger. Det brede spektrum af eksisterende menneskerettighedsinstitutioner omfatter kommissioner, ombudsmandsinstitutioner og institutter eller centre. I nogle EU-medlemsstater fungerer de nationale menneskerettighedsinstitutioner eksempelvis også som ligestillingsorganer i henhold til EU-lovgivningen.
The concepts and definitions found in this glossary were published in 2016, and some may be out-of-date. EIGE is currently looking into which terms may need to be updated in the future.