Description

nonprofit, frivillig borgergruppe, der principielt er uafhængig af regeringen, og som er organiseret på lokalt, nationalt eller internationalt plan og behandler spørgsmål til gavn for almenvellet

Additional notes and information

NGO'er anerkendes som tredjesektoraktører inden for udviklingsområdet, menneskerettigheder, humanitære indsatser, ligestilling mellem kønnene, miljøet og mange andre offentlige indsatsområder. Kvinde-NGO'er er bedst kendt for to forskellige, men ofte indbyrdes forbundne typer af aktiviteter: levering af tjenesteydelser til kvinder i nød og organisering af fortalervirksomhed og offentlige kampagner med henblik på at fremme den sociale omstilling, der er nødvendig for at opnå ligestilling mellem kønnene. NGO'er er også aktive inden for en bred vifte af andre specialiserede roller som f.eks. opbygning af paritetsdemokrati, konfliktløsning, politikanalyse, forskning og formidling af information. NGO'er er vigtige partnere for regeringerne, når det gælder fremme af ligestilling mellem kønnene. Ved at fremlægge medlemmernes syn på emner, der er relevante for ligestilling, fremsætte forslag eller anbefalinger, samarbejde om specifikke projekter, forske i væsentlige problemstillinger eller i medierelevant kontekst give synlighed og legitimitet til ligestilling mellem kønnene, spiller NGO'erne en vigtig rolle i opnåelsen af ligestilling mellem kønnene, som staterne bør værdsætte og støtte.