My personal story

Så ved jeg ikke har du tænkt på noget til nummer to historie, har du et eller andet du sådan brænder for? For du har jo kommet ind på en del ting.

R: Jeg har nogle stikord. Jeg har én, men det er ikke som sådan en historie, en hændelse på den måde. Men nok mere, nok mere nogle lidt mere overordnede tanker jeg gør mig.

I: Ja.

R: Og igen, det er nok meget på baggrund af de sidste fire år, hvor jeg har levet alene, for en ting er at man lever alene og er far til et par børn der er ved at blive voksne og sådan, men jeg har jo i fire år gået rundt og tænkt, jeg kunne da stadig godt tænke mig at møde en kvinde. Og i dag der er netdating jo et udbredt fænomen og er nærmest sådan noget, der er almindeligt accepteret. Det gør alle!

I: Alle gør det?

R: Selv mine børn gør det, ha ha (griner).

I: Så du er med på moden (griner)?

R: Ja, jeg er også med på moden. Det var jeg ikke for de der, hvad er det efterhånden, 14 år siden da jeg boede med min tredje kone, der eksisterede netdating overhovedet ikke. Internettet var kun lige kommet i gang der i slutningen af 90'erne. Men netdating eller ej, det er mere kønsrollerne jeg tænker på.

I: Ja.

R: Som tit godt kan spekulere lidt over, hvorfor de er som de er? Og jeg er ateist, jeg er absolut ikke religiøs, jeg er rimelig overbevist om at den darwinistiske holder vand og derfor kan jeg også tit komme til at tænke mange tusinde år tilbage. Til der der var helt andre sociale strukturer og hvordan livet var dengang, og hvad mænd og kvinder gjorde. Fordi der har altid været to, det tror jeg i hvert fald, ej der var dengang vi var bobler i vandet der kan det godt være der var tvekønnet, men ellers så har der altid været to køn i mine øjne.

I: Ja.

R: Og... ja, mine to, kodeord, nøgleordene i det her er sådan et eller andet med at manden er stadigvæk jæger, og kvinden er stadigvæk hende der vælger sin mand.

I: Ja.

R: Sådan er det stadigvæk, når man går i byen, når man dater, på nettet, overalt...

I: Så det er meget et traditionelt spil du ser?

R: Ja, fordi man kan gå ud i X-park en dejlig morgen, hvor hjortene er kommet i brunst og der står der så en hunhjort ude på sletten og gør sig til.

I: Ja.

R: Og er i brunst, og kigger sig sådan lidt rundt og siger 'her står jeg'.

I: Lige tjekke markedet ud?

R: Ja, og nu kan i bare komme an han, hanhjorte. Og så kommer hanhjortene sådan en efter en og, og går sig lidt lækker og 'vil du have mig?' hjort. Og hvis hun vil det gør hun sig klar, og så kommer hanhjorten hen og bedækker hende. Og så går hanhjorten igen. Og sådan en hunhjort hun kan faktisk klare en god håndfuld hanhjorte på en dag. Og det er jo sådan lidt skægt, at hunhjorten, hvis hun ikke vil have hanhjorten så skal hun nok gøre opmærksom på det.

I: Ja.

R: Sådan er det. Så får han ikke lov, men alle dem hun siger ja tak til de kommer bare og, og så er hanhjorten ligesom mænd, jamen de er meget nemme at overtale. Altså der skal ikke meget kvinde eller hunhjort til, så hopper de på den.

I: Ja.

R: Hmm, så hanhjorten går rundt og jager, leder efter en hunhjort, men det er hunhjorten der bestemmer hvem hun vil have.

I: Så det er det stærke køn...?

R: Ja... det er i hvert fald kønnet der bestemmer.

I: Ja.

R: Det er kvinden. Det er i hvert fald meget få situationer, hvor det er manden, der er vist ham der Christano Ronaldo, jeg tror han, han kan sikkert gøre hvad han har lyst til. Men det er nogle helt andre, og ikke almindelige dagligdags strukturer der gør sig gældende for det.

I: Men hvordan ser du dette konkret i hverdagen, i forhold til relationer mellem mænd og kvinder? Hvordan det her - det er jo et magtperspektiv du kommer næsten ind på. Hvordan det kommer til udtryk?

R: Jamen, det kommer... det ved jeg ikke. Det kommer vel til udtryk på mange måder... Sådan, nå men jeg ser det sådan.... kommer til udtryk? Personligt har jeg det sådan, at der findes rigtigt mange dejlige kvinder. Og jeg kan møde mange af dem både i virkeligheden og på netdating for den sags skyld, der er kæmpemange kvinder der er interesserede i en mand, i at finde en mand.

I: Ja.

R: Men nå det så kommer til det lidt mere konkrete, faktiske. Hvad gør man når man går i byen, står på en cafe eller sådan noget eller hvad man nu gør på en bar for der er jo så meget. Og der kan man jo sådan godt føle, men man ved også som mand, at man kan gøre sig nok så meget til.

I: Ja.

R: Hmm. Hvis kvinden ikke har, har, er interesseret, jamen så får man hurtigt vendt ryggen til. Og så står man der. Nå ja, okay.

I: Ja.

R: Omvendt. Hvis jeg stillede mig hen på en cafe eller sådan noget, så har jeg meget svært ved at tro at det vil ske... tit at der kom kvinder hen og kontaktede mig og sagde 'hvad, hej, nå stod du der og gør dig lækkker'? Altså kvinder jager ikke mænd på den måde!

I: Nej.

R: Det er i hvert fald, de sender måske nogle signaler ud i rummet, og bare kom 'så skal jeg nok bedømme dig'.

I: Så det er mere det der forventningen om, at du skal være den opsøgende part?

R: Nemlig! Også i den grad. Og der har jeg det i dag, da synes jeg også det er lidt irriterende. Hvis kvinder gerne vil have en eller anden generel ligestilling, jamen så må de altså også komme lidt frem i skoene.

I: Ja.

R: Og vise en interesse for mændene. Sådan, igen, det er det, nu er jeg ovre i det der relationen mellem mænd og kvinder, hvor jeg mere snakkede før om de praktiske ting i samlivet. Men det er igen det der med... at mænd bør også kunne stille nogle forventninger til kvinder. Og det behøver ikke at være sådan, at det er manden der skal være jager og kvinden være det jagede.... Det, det, kvinden må godt være, jeg ved ikke om jeg skal kalde det aggressiv, men i hvert fald...

I: Jamen, det er meget interessant, for det var lige det ord der sådan var i mit baghoved.

R: Ja.

I: Ikke bare fremme i skoene, men det er lidt mere aggressiv, du tænker på?

R: Ja, ja. Og det ved jeg ikke, nu, det kan godt være at kvinder i tyverne har en anden attitude end jeg kender til. Men så er det umiddelbart heller ikke den aldersgruppe, jeg orienterer mig imod. Når jeg snakkede om hende her, der var 15 år yngre end mig, det var ret tilfældigt vi mødtes, så det var sådan en lidt pudsig ting, oplevelse ikke.

I: Ja.

R: Men hvis jeg orienterer mig mod kvinder, jeg vil sige mere eller mindre på min egen alder, så har jeg meget den der oplevelse af tilbagelænethed.

I: Ja.

R: Stadigvæk, ik? Der er nogle ganske få der er ved at være lidt, ha ha, desperate, hvor man kan mærke, at så er det...

I: Så er det for meget?

R: Så er det for meget. Men igen det er en svær balance, men jeg synes jeg oplever mest tilbagelænethed og den her klassiske med 'det er mig der er kvinden, det er dig der skal vise, at du vil have mig'.

I: Men hvad så med de der - du siger du har oplevet nogle af de der der er 'ha, ha der er lidt desperate'. Hvordan er det sådan kommet til udtryk? Er det på netdating eller...?

R: Det er mere på netdating, men det har måske så endda også været nogle kvinder, der hmmm jævnaldrende eller så også nogle få år ældre end mig. Hvor jeg sådan oplever den der med 'puha, de..' Jeg kan mærke, de har meget travlt med en mand. Og så begynder man at blive i tvivl om hende kvinden derfor også er for ukræsen.

I: Okay. Så bliver du skeptisk?

R: Ja, det kan man godt blive. Jeg kom også til at tænke på en anden aldersgruppe kvinder, som jeg jo trods alt ikke har sluppet min interesse for, vel? Det er igen det der med at man skal passe på ikke at blive kaldt en gammel gris, ha ha. Men altså en kvinde i slutningen af trediverne er jo 10 år yngre end mig, det synes jeg ikke, du ved godt ældre man bliver des mindre bliver den relative forskel.

I: Det gør den ja.

R: Hvis jeg for eksempel på netdating ser en kvinde i slutningen af trediverne, der ikke har fået børn endnu der kan man også sådan næsten læse i en tekst, at hun er lige ved at være desperat, fordi nu skal hun altså have fundet den mand, der skal være far til hendes børn.

I: Ja.

R: Og dem kan jeg godt gå meget forsigtigt uden om.

I: Så det kan du næsten læse mellem linierne eller skriver de det direkte?

R: Ja, der er også nogen der skriver det direkte.

I: Okay, så skriver de bare 'jeg søger en mand til mine børn' eller?

R: Ej, måske ikke helt bogstaveligt.

I: Okay.

R: Men næsten. Hvor man så tænker, hmm de er næsten for meget fremme i skoene eller også så tænker jeg bare 'jamen det er ikke mig, fordi... jeg lærer ikke dig at kende og gør dig gravid om halvanden uge', altså. Og det er lige før at du er ved at være så gammel at du skal tænke meget hurtigt, hvis du skal nå og have børn...

I: Men der er det du siger, du vil egentligt godt have at kvinder er lidt mere aggressive. Men så er der ovre i den anden kategori, så er der de der 'desperate typer', hvad ville sådan være den, mellemvejen, hvad ville være det perfekte for dig? Er det noget du kan identificere?

R: Altså, man kan mærke hvis man tager et lille initiativ i retning af kvinden, ja men så kan hun også godt tage et initiativ. Hmm, så kommer vi måske ind på noget med bølgelængde og kemi og sådan noget. Men man kan godt have noget kemi, hvor kvinden hele tiden forventer måske, at manden han er den, den arrangerende part. Hvor jeg godt igen kunne tænke mig mere, en lidt mere, en større balance i det måske.

I: Ja.

R: Fordi, når jeg snakker om de desperate kvinder så er det at de næsten overtager initiativet totalt, ikke. Og hvor man, hvor man flygter væk.

I: De skræmmer bare mændene?

R: På samme måde som kvinder sikkert også kan opleve det. Kvinder er måske lidt mere vant til at mændene er sådan lidt jagende, mere opsøgende, mere initiativtagende - 'hva' skal vi ikke ud og gå en tur, har du tid i weekenden?' og sådan. Hvor kvinder er vant til mere sådan lige 'arrhh, ved du lidt, lad os lige vente lidt' og sådan.

I: Ja.

R: Det er mændene, det er mændene ikke vant til på samme måde.

I: Nej.

R: Men alligevel kan man godt mærke, hvis der kommer en af de her desperate kvinder, og nu skal vi skynde os og trække følehornene til os. Og så skal man skynde sig at komme videre.

I: Men det er meget interessant det du kommer ind på her, det er jo meget sådan spillet mellem mænd og kvinder. Altså, at der på visse punkter er nogle meget traditionelle ting, men du vil godt have det på en anden måde. Du ville ønske der var en forandring?

R: Ja... Altså, igen nu har jeg altid egentligt holdt meget af at vi skal være ikke ens, men lige, og synes egentligt jeg sætter en ret stor ære i... og efterleve det. Og der føler jeg tit, at der mangler noget fra kvinder, både på det... hvad skal vi sige på det kærlighedsmæssige område, og på det praktiske område.

I: Ja.

R: Så det er sådan to lidt store historier, det er ikke sådan meget...

I: Men jeg tror den første historie, der var det meget de her konkrete, praktiske eksempler, hvor din anden historie her, den er måske lidt mere abstrakt?

R: Det er abstrakt, også fordi den er mere ovre på det følelsesmæssige, det erotiske og sådan i det hele taget det der mellem mænd og kvinder ik, fordi, vi kunne også begynde at snakke sex, det er jo så det næste. Hvor er det kvindens initiativ skal stoppe og det er igen sådan, det er nok svært, der er nok både mænd og kvinder der synes, at de meget traditionelle roller de er gode, hmm... og så er der andre mænd og kvinder, der syntes at det er mere spændende hvis begge parter har et seksuelt initiativ.

I: Det kommer så også meget an på personligheden, ikke?

R: Selvfølgelig gør det det.

I: Ja. Men når du har prøvet det her netdating og også konkret taget på dates med folk, hvordan ser du det her med de aggressive og de desperate, hvordan har du oplevet det i praksis?

R: Hmm...

I: Altså for eksempel hvis du har haft kontakt med en på nettet og så du tager hen og møder hende på en cafe, hvordan så får du en følelse for hvilken type de sådan er?

R: Hmm, jeg får ikke nogen følelse af, at... hvis vi tager generelt, jeg kan ikke generalisere med kvinder. Det er alle typer, alle typer. Og der har jeg, igen det er jo ikke, det er trods alt fire år jeg har levet alene. Så jeg har jo været på nogle dates efterhånden, og haft et par kortvarige kæresteforhold også ikke?

I: Ja.

R: Så det har, jeg vil sige, kastet noget godt af sig, men det har så bare ikke lykkes mig at finde hende som jeg kunne holde fast i eller omvendt. Men jeg vil sige, at man får da i hvert fald sorteret en del i netdating. Det er jo et meget hurtigt miljø, kan man sige.

I: Ja.

R: Men det gør jo så også at man egentligt før man mødes kan have ret meget data om hinanden. Og på den måde kan man også få sorteret ud.

I: Og er det en mekanisme, du er tilfreds med eller?

R: Det ved jeg ikke om jeg er tilfreds med - det er godt på nogle måder, fordi omvendt kan jeg jo sige at hvis der ikke fandtes sådan noget netdating så ville jeg da hhmm, have meget svært ved at møde nogen. For jeg kan da godt lide selskabelighed, men det er ofte med venner eller kollegaer, nu spiller jeg jo golf, så det er også i golfklubben, men det er jo heller ikke et sted man lige går hen og møder kvinder. Så hvis der ikke fandtes det netdating, så ville jeg jo aldrig møde så mange kvinder som jeg har gjort her de sidste år.

I: Så du ser det lidt som et filter?

R: Det er et dejligt stort filter. Hvor man selvfølgelig stadigvæk filtrerer meget fra, og måske også filtrerer nogen fra som hvis man havde mødt dem tilfældigt til en 40-års fødselsdag, så havde man måske ikke sorteret dem fra. Så som sagt, der er både godt og skidt i det.

I: Ja.

R: Men der er jo ingen tvivl om at det bliver et kontaktforum fremover, som bliver mere og mere udbredt for alle og også mere og mere accepteret.

I: Og jeg tænker også, når folk i dag er stressede og sådan noget, så er det jo bare perfekt, tingene skal jo gå hurtigt og vi skal ligesom videre.

R: Jo, jo... Jo, men det kan jo også være en dårlig undskyldning, vi har et arbejde som tager meget tid. Men hvis det nu ikke var der, det er svært at forestille sig det ikke, så ville man jo finde andre... Mine to første koner, dem har jeg jo mødt på andre måder. Så jeg er faktisk den... Min seneste kone hende mødte jeg før netdating også, men det var så faktisk... hvad hedder det nu, hvad hed det dengang, sådan noget brevudveksling, sådan billetmærke...

I: Nå, ja. Ej, hvor sjovt.

R: Det er jo stort set passé i dag, man ser det jo ikke.

I: Man ser det nogle gange i nogle lokalaviser, men ellers så tror jeg næsten også det er forsvundet.

R: Ja, forsvundet, for det er kommet over på nettet. Men det er egentligt bare det der er kommet over på nettet, det er bare blevet elektronisk i dag. Men da jeg mødte hende min tredje, da havde jeg jo to små børn på halvandet og fire år. Og jeg havde et arbejde... jeg vidste ikke lige, hvor jeg skulle gå hen for at møde kvinder.

I: Nej.

R: Og så sidder man der og bladrer i de der billetmærkeannoncer, og skriver lidt og så mødte jeg hende på den måde.

I: Så du havde sådan erfaring med netdating før man havde udtrykket?

R: Ja, den ikke elektroniske dating kan man godt sige, ikke. Det gik lidt langsommere for der sad man jo og skrev breve i hånden nærmest og ikke...

I: Ja.

R: Så jeg har egentligt prøvet at, jeg har jo fundet kvinder på alle mulige måder. Nummer to det var i et tog, nummer et det var i en hotelreception, ikke, altså...

I: Tilfældighedernes spil?

R: Ja det er det, og det bliver måske mindre tilfældigt i dag. Og det bliver måske mindre tilfældigt i dag, det er måske sådan en, både godt og skidt. Men netdating det er jo meget lidt tilfældigt.

I: Ja.

R: Til gengæld så er der så stort et udvalg, at man næsten drukner i muligheder. Og sorterer meget kraftigt, og igen det kan være både godt og skidt.

I: Ja. Men det tænkte jeg også på, at du i din tidligere historie snakkede om, at du er begyndt at reflektere lidt over fremtiden. På et punkt vil du gerne træffe en ny kvinde, men du er også meget usikker på, hvordan det der forhold det skal være, også det der med at bo sammen?

R: Ja, nok især det.

I: Hvad er sådan dine nærmere tanker der?

R: ... Nå men min tanke er jo egentligt, at... ja, det er jo sådan nogle floskler, men jo ældre man bliver desto særere bliver man tit. Man får jo, man bygger jo nogle vaner op om sit liv og sin hverdag. Og hvis to gamle mennesker på min alder møder hinanden, så har vi hvert vores sæt af mærkelige vaner. Som måske kan være svære at få koblet sammen i en fælles hverdag, selvom vi måske på alle andre måder har det utroligt godt sammen. Altså man behøves ikke engang at have fælles interesser, man kan lide at rejse sammen, man kan godt lide at lave mad sammen, man kan lide at elske sammen, der er rigtig mange ting man kan lide sammen. Men hvis man begynder at skabe det sammen på sådan en 'hverdags hverdag' ik? Så kan det godt være, at man lige pludselig vil finde en masse forskelligheder, hvor man irriterede hinanden i hverdagen og skabte splid.

I: Ja.

R: Fordi man er blevet, det ved jeg ikke, jeg ved ikke hvad man skal kalde det, ikke kræsen...man har fået sådan nogle rutiner og vaner som man har svært ved at komme ud af.

I: Så det er de der 'skarpe kanter'?

R: Ja, og jeg ved ikke. Jeg ved det ikke, altså jeg synes jo selv, at jo ældre jeg bliver desto rundere bliver jeg. Og kan bedre sådan acceptere nogle forskelligheder. Og alligevel, jeg ved også godt at hvis der er en gæst, der har det klassiske 'løbet tør for toiletpapir på badeværelset' og vendt rullen forkert, min rulle forkert. Jamen det første jeg gør når gæsten er gået, det er at vende den rigtigt. Og sådan er der med mange andre ting. Men man har bare sådan nogle indgroede vaner, hvor man, hvor man tænker hvis hende som jeg møder som egentlig er den rigtige på mange måder, gør nogle af de her ting på den nøjagtig omvendte måde af mig, er det så værd at vi udfordrer en hverdag sammen, i stedet for at nyde hinanden i de ting vi nu er fælles om. Og så måske har hver vores liv og hjem og sådan noget?

I: Så du tænker lidt at man kunne lave et mere fleksibelt arrangement end bare at sådan bo fast sammen?

R: Ja. Og måske i hvert fald at have hver sit.

I: Ja.

R: Og det er så det igen, der er vi inde på noget historie. For det er muligt i dag. Ikke altid så skægt, men det er muligt rent økonomisk at bo alene. Og det er det både for mænd og kvinder. Og derfor er muligheden der. At man finder en partner, man ikke bor sammen med.

I: Ja.

R: Så kan det være man er hos den ene et par dage, så kan det være man tager på ferie sammen en uge og... Men ellers har et lidt omgængeligt... Og igen jeg tror det er sådan, sådan formodeligt, jeg tror det er en ny samfundsstruktur.

I: Ja.

R: Man kan også se, igen, altså hvis man spørger til antallet i Danmarks statistik, ja så bliver antallet af singler jo større og større med tiden.

I: Ja, der er rigtigt mange husholdninger der er single-husholdninger.

R: Ja, og det må jo være fordi, der er andre end mig der har den her tanke om, at det kan godt være det er rarest at bo alene og så have en... jeg ved ikke engang hvad man skal kalde det. For det er så ikke en samlever, jeg ved ikke man kan vel godt være gift selvom man bor på hver sin adresse?

I: Ja, det kan man godt, rent praktisk.

R: Ja, rent juridisk og praktisk, ja. Men jeg ved ikke hvad man skal kalde hinanden, hvis man...?

I: Partnere?

R: Partnere... Det er næsten sådan et lidt forretningsmæssigt begreb, ikke?

I: Ja...Det kan måske godt blive lidt koldt eller...

R: Ja, det lyder sådan lidt, lidt fjernt ikke? Der mangler vi nogle begreber for fremtiden, ikke?

I: Ja. Det er rigtigt.

R: Man kan kalde det en kæreste, men det lyder også sådan lidt, ikke så alvorligt som hvis man nu boede sammen for eksempel.

I: Ja.

R: En samboer lyder mere seriøst end en kæreste og sådan ikke?

I: Ja, det er mest en graduering.

R: Ja, så jeg tror vi kommer til at mangle et begreb for hvad man er hvis man egentligt er et par, men bor hver for sig.

I: Ja. Så skal det være sådan noget 'ikke samboende partner'. Et langt udtryk...

R: Ja, det jo det det gør, ikke? Det er der bonusbørn og papbørn og hvad ved jeg er blevet nye begreber.

I: Ja, ja.

R: Hvor vi mangler et begreb for den her, jeg ved ikke om man kan kalde det en bonuskone. Ej, så er det ligesom det er ekstra, ha ha (griner).

I: Ja, jeg skulle også lige til sige at du snakkede jo om polygami før (griner).

R: Ja.

I: Okay. Men det er så din refleksion lidt om fremtiden. Men når du laver det der netdating har du så gået efter nogle typer, der kunne være interesserede i et sådant arrangement?

R: Hmm...

I: Eller er det sådan noget...

R: Ganske få gange. Men så er det hvis en kvinde hun skriver meget direkte, at hun...hun er forbi sin eksmand og er afklaret og bla bla bla, men hun har fundet ud af, eller hun skriver 'ved du hvad, lige nu og her har jeg det bedst med at bo for mig selv, jeg har mine børn og du har sikkert også dine og så må vi tage det derfra'.

I: Ja.

R: 'Men det er ikke sikkert vi flytter sammen foreløbigt' sådan noget.

I: Så de holder det lidt åbent?

R: Og det er der egentligt også en del kvinder der gør.

I: Ja.

R: Og der er også andre kvinder der skriver meget tydeligt, at de er interesseret i en og flytte sammen meget hurtigt, for det er nærhed og fællesskab 24 timer i døgnet som er rigtigt for dem.

I: Ja.

R: Men jeg ved ikke som sådan, jeg tror ikke jeg har skelnet så meget, altså det har ikke været et kriterie jeg har gået efter. Fordi der findes ikke ret mange kvinder der skriver på den her måde 'de vil godt bo for sig selv, men have en kæreste' - det er der ikke ret mange kvinder der gør.

I: Hvorfor tror du ikke man vil være helt åben om det?

R: Jamen, det ved jeg ikke. Det kan også være kvinder er åbne om det, men der er ikke så mange der har det behov eller ønske.

I: Ja.

R: Måske altså kvinder i min alder, altså nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men du er jo noget yngre.

I: Jeg er 31.

R: Fint nok. Men en kvinde der er omkring 50 år, hun har måske efterhånden meget, det kan være hun endda har levet i et langt ægteskab på 20 år eller sådan og lige pludselig har levet alene i nogle år og tænker, puha det er frygteligt det her. Jeg vil meget gerne vende tilbage i den her trygge ramme.

I: Savner fællesskabet?

R: Hvor jeg har en mand 24 timer i døgnet. Der kan det godt være mænd er lidt mere, ja ikke selvstændige, ikke at det skal betragtes som noget der er bedre end at være søgende efter et parskab, et partnerskab eller noget. Men det kan godt være mænd er sådan lidt mere 'jeg ved godt jeg kan klare mig selv, og jeg har måske ligeså meget behov for at kunne være mig selv en gang i mellem som jeg har behov for at leve sammen med en kvinde'.

I: Ja.

R: Og der er måske lidt tilbage igen til den her, at manden han instinktivt er den ensomme jæger.

I: Ja.

R: Han skal ud og jage mad til familien, hvis han skal det. Han skal jage kvinden, hvor kvinden måske mere har det her instinktivt, at vi skal have nogle trygge rammer hjemme og fællesskab derhjemme og bygge ud fra det.

I: Men hvordan tror du, nu snakker du jo sådan lidt spekulativt om fremtiden, du snakker også om at man mangler et udtryk for det her, det her 'bonuskone' eller hvad man nu kalder det.

R: Det dur ikke.

I: Altså hvordan tror du i fremtiden, bliver det mere acceptabelt for både mænd og kvinder, at jeg vil altså være interesseret i et lidt andet arrangement?

R: Næh, det tror jeg desværre ikke. Ikke sådan lige foreløbigt. Det tror jeg ikke. Men det er også der jeg er i tvivl om, jeg ved jo godt hvad jeg selv mener og synes, men jeg er i tvivl om kvinder generelt, det er jo svært at generalisere, men om kvinder har det samme syn som jeg, den samme forståelse eller ønske om fremtiden som mænd har.

I: Du vil ikke kalde det behov? Nu kunne jeg høre du sådan tvivlede lidt?

R: Jo det kan godt være kvinder har måske et andet behov for en mand, arhh, nu vender vi tilbage til de der ting ik? En mand som hun ved kan tage sig af nogle af de praktiske ting, så hun slipper for det.

I: Ja.

R: Kvinder der bor alene i dag, de skal jo nok meget hurtigt finde nogle mandlige venner der kan komme lige og rense afløbet eller sådan noget. For de ved ikke lige hvordan de skal gøre det, og jeg er heller ikke meget for at finde ud af det. Det er ikke rigtigt mig der skal gøre, sådan.

I: Men jeg tænkte på om du har mere med de sidste her? (Ikke transskriberet, mens der opsummeres og laves skema).